Maj 2017

Vi tilbyder nu en pakkeløsning

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi var ret begejstret, da vi fik lyttet til et sæt System Audio højttalere parret med vores produkter!

Vi er derfor endnu mere begejstret nu, hvor vi er at finde på listen over System Audio forhandlere

Vi tilbyder derfor nu en pakkeløsning, så du kan købe et komplet system med både højttalere og forstærker – og der er naturligvis en skarp intropris! Klik her for at se de forskellige pakkeløsninger

Du finder også SA Saxo 1 på shoppen, hvis du allerede har vores produkter, men mangler de helt rette højttalere at parre dem med.

Husk vi altid kan kontaktes og besøges, hvis du har spørgsmål eller er brændt varm på andre højttalere fra SA end Saxo 1’eren.

April 2017

Marie-Louise har startet en blog.

Vil du gerne vide endnu mere om HALL AUDIO? Så kan du følge bloggen, www.bloggerbusiness.dk, hvor Marie-Louise fortæller om livet som iværksætter:

Du får derfor lov til at træde med ned i kælderen i HALL AUDIO og høre alt om vores gøren og laden som grønne iværksættere, der forsøger at etablere en stabil forretning. Jeg vil i forlængelse heraf dele ud af råd og erfaring, du forhåbentlig kan bruge til noget, hvis du selv går med en drøm om at blive selvstændig. Eller du kan være fluen på væggen i et lille hjem på Fyn, hvor der Altid er gang i kreative projekter både ude og inde.

Citat fra: Velkommen til bloggen

Test af HALL Connector

Vi sørger altid for at få eksperternes besyv med, når vi lancerer produkter. Tweak.dk har endnu engang stillet ekspertise til rådighed og grundigt testet det seneste medlem af HALL AUDIO familien – nemlig HALL Connector.

Vi må igen glædeligt konstatere, at vi ikke er ene om at synes godt om vores produkter! Hele 9 ud af 10 stjerner hiver HALL Connector hjem, og vi synes, du skal læse hele testen, og hvad den har været tilkoblet her:

Klik her for at læse hele anmeldelsen på Tweak.dk

Marts 2017

Test af Simplifier M

Vi har holdt vejret, Tweak.dk har nemlig haft besøg af vores Simplifier M i de forgangne uger, og testresultatet bringer næsten glædestårer med sig:

Jeg har brugt det meste af tiden med film og musik, og jeg har svært ved at få armene ned igen. Personligt mener jeg at HALL AUDIO er noget af det mest spændende der foregår på lydfronten i Danmark i disse år.

Læs hele testen og begrundelsen for karakteren 9 ud af 10 samt en Great Product award lige her: Klik her for at læse anmeldelsen på Tweak.dk

Februar 2017

 

HALL Connector

Vi byder velkommen til et nyt produkt i sortimentet, nemlig HALL Connector, der er løsningen til dig, der gerne vil bevare dit eksisterende anlæg eller dine aktive højttalere og samtidig have mulighed for at afspille musik trådløst.

Du skal blot tilslutte Connectoren til dit anlæg via et mini-jackstik, sætte strømstikket i og forbinde via Bluetooth, så er du klar til at streame din musik fra din telefon, tablet eller PC.

Tilslutning sker gennem anlæggets AUX eller Phono indgang, og du får en stabil Bluetooth forbindelse med en rækkevidde på 15 meter.

HALL Connector koster 399,- og du har mulighed for at vælge kabeltype, så du til samme pris får et kabel med DIN stik, der er kompatibel med B&O produkter.